MENIGHEDSRÅD

Bak op om jeres sognebørn i udlandet

   

Ethvert dansk sogn i folkekirken kan ved medlemskab være med til at understøtte muligheden for, at også de sognebørn som bor eller opholder sig i udlandet har adgang til folkekirken, lokalt og på dansk.

Danskerne rejser ud i verden hele tiden. For at studere, på sabbatår, for at arbejde eller for at leve med en udenlandsk partner. Der er løbende omkring 250.000 danskere i udlandet , som alle er rejst ud af et dansk sogn. De fleste har ret til betjening i deres hjemsogn, men de henvender sig af gode grunde ofte til en dansk kirke i udlandet med deres behov. Og dem tager Danske Sømands- og Udlandskirker sig af mange steder i verden. Om det gælder kirkelige handlinger, sjælesorg, skibsbesøg eller dansk kultur og netværk. 

Et medlemskab giver også forskellige fordele. Medlemmer kan gratis trække på vores foredragsholdere, låne udstillinger og i øvrigt deltage i det demokratiske bagland, som medvirker til at påvirke arbejdet ude i verden.

Under 1.000 sognebørn: 500 kr. p.a.
Mellem 1.000-5.000 sognebørn: 1.500 kr. p.a.
Over 5.000 sognebørn: 2.200 kr. p.a.

I lov om Folkekirkens økonomi §2, nr. 6, står muligheden for at afholde udgifter vedr. kirkelig betjening af medlemmer i udlandet beskrevet. Kontingentet bogføres i den officielle kontoplan på artskonto 224510 og formålskonto 38.

Tegn medlemskab her