LÆS OG LYT

Fascinerende fortællinger

Den Danske Kirke i Udlandet er en lang perlerække af fascinerende fortællinger om mennesker. Om rejsende, søfolk, udstationerede, danske efterkommere og organisationens egne udsendte medarbejdere. Herudover er der spændende historier fra baglandet i Danmark og dem, der støtter organisationen.

Bladet KOM HJEM UDE

I marts, juni og november udgiver vi bladet KOM HJEM UDE, hvor vi forsøger at fortælle flest mulige historier, oplyse om og skabe opbakning til vores arbejde og lade forskellige stemmer komme til orde.

Herunder kan du læse det seneste nummer digitalt. Medlemmer, danske ambassader og kirker i udlandet får desuden bladet tilsendt, herunder danske sogne, der støtter Den Danske Kirke i Udlandet.

Har du spørgsmål eller en god idé til en historie, er du velkommen til at skrive til vores redaktør Anne Meldgaard på am@dendanskekirke.dk. Er du interesseret i at annoncere, bedes du kontakte Eva Brøsted på eb@dendanskekirke.dk.

Er dit blad udeblevet så ring til os på 7026 1828.

Podcastserien Lang væk, men ikke alene

Podcastserien rummer 10 unikke og helt personlige fortællinger, fra mennesker med større eller mindre tilknytning til en dansk kirke i udlandet. Fx Karen der som au pair i Paris oplevede hele to terroranslag i 2015 og 2016 eller Wolfgang der var statsløs dansker i Berlin under 2. verdenskrig. Fortællingerne tager dig desuden med til Bruxelles, Flensborg, Buenos Aires, Bangkok, Toronto, Sydney, London og Dubai.

Du kan hente serien til din smartphone ved hjælp af app til podcasts. Har du ikke denne app, kan du hente den i App Store (til IPhone) eller Play Butik (til Android). Gennem app'en skal du finde "Eksistensen podcast" og søger efter seriens navn: Langt væk, men ikke alene.

Serien blev skabt i 2019 for at markere 100-året for etableringen af Dansk Kirke i Udlandet.

Du kan også lytte til fortællingerne fra en pc med højttaler. Se herunder.

BLADET NYT

PODCAST