KIRKESKAT

Bor du i udlandet og er skattepligtig i Danmark, har du mulighed for at få din kirkeskat overført til den danske kirke, der hvor du bor. Udfyld denne blanket.

Blanketten afleveres til den danske udlandspræst, der overfor din hjemkommune skal kvittere for aftalens indgåelse.

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi kapitel 3, §18, stk. 4., som omhandler denne mulighed for at støtte de danske sømands- og udlandskirker på det sted, hvor du bor i udlandet.

Stk. 4's ordlyd: En person fritages for kirkelige afgifter, når det dokumenteres, at den pågældende under ophold i udlandet har forpligtet sig til at yde bidrag af mindst samme størrelse til en derværende menighed under Dansk Kirke i Udlandet eller Dansk Sømandskirke i fremmede Havne. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler herom.