Stort behov for at tale med ligesindede i NY

Stort behov for at tale med ligesindede i NY

Stort behov for at tale med ligesindede i NY

# Beredskab

Stort behov for at tale med ligesindede i NY

Af Ulla Abildtrup, freelancejournalist

Corona lukkede millionbyen New York ned og tog tusinder af liv med sig, fortæller byens danske sømandspræst. 

I 2020 nærmede Julie Sløk sig med hastige skridt sin 50-års fødselsdag og satte sig et mål; hun ville løbe New York City Maraton i november. 

”Så kom corona i marts, og vi blev tvunget til at lukke kirken. Vi regnede med at kunne genåbne til påske tre uger senere, men sygdommen spredtes, og situationen blev bare værre og værre. Mange fastboende danskere fx studerende, udsendte og au pairs rejste tilbage til Danmark, nogen var på vej til at bosætte sig her og nåede kun at være her en uge og fik ikke engang pakket containeren med deres flyttegrej ud. Mange andre newyorkere fulgte samme mønster, og byens gader blev tomme,” fortæller Julie Sløk.

Selv fortsatte hun sine løbeture rundt i byen, og hver gang hun passerede et hospital eller en bedemandsforretning, undrede hun sig over de store kølebiler udenfor, lige indtil hun en dag lagde mærke til lugten: 

”Lige meget hvor meget du køler et lig ned, så lugter det,” siger præsten.

Fra 15. marts til 5. maj døde 20.000 af corona i staten New York, og lighusenes kapacitet blev sprængt. Bagsiden af den amerikanske drøm er blevet meget tydelig med pandemien, fortæller Julie Sløk. 

”Nu kan man se, hvor skadelig den økonomiske ulighed er for hele samfundet. Fattige newyorkere bor meget tæt med større smitterisiko til følge. De har ingen sundhedsforsikring og modtager dårlig behandling på overfyldte hospitaler. Der er store huller i velfærdsstaten, og mange psykisk syge måtte flytte ud af institutioner på grund af smittefare og søgte ud på gaderne og i offentlig transport, fordi de ikke havde andre steder at gå hen. Gadebilledet er ændret radikalt af corona,” siger hun.

Prisen for eventyret blev meget høj
”New York er normalt en fed by at være alene i, fordi der altid sker en masse, men det er den ikke under en pandemi. Jeg har haft utrolig mange samtaler med danskere, som i den grad kom i tvivl, om de skulle blive herovre. Mange tog hertil for karrierens skyld, men med ét var de spærret inde i en lejlighed og kunne måske lige så godt sidde i et sommerhus hjemme i Danmark og arbejde,” fortæller Julie Sløk.

”Der var også en del, som følte dårlig samvittighed overfor familien derhjemme. De havde lovet at komme hjem til runde fødselsdage og bryllupper, men det kunne de bare ikke nu. Prisen for eventyret blev pludselig meget høj.”

Hun oplevede et stort behov for at tale med ligesindede:

”Refleksioner i forhold til familien i Danmark kan man jo ikke dele på samme måde med sin amerikanske nabo som med en dansker i byen,” siger Julie Sløk. 

”Emner som skyld og skam fyldte meget ligesom pligten overfor sin næste”

Præsten har oplevet, at især børnefamilierne blev presset af pandemien:

”Det er mit indtryk, at børn og teenagere har betalt en høj pris. I det meste af 2020 var skolerne her lukket helt ned, mens hverdagen næsten var tilbage for skolebørn i Danmark, og mange forældre var i et dilemma: Skulle de blive i New York og leve deres egen drøm ud, mens de store børn sad på værelset og havde det rigtig svært? Eller skulle de tage hjem til Danmark, hvor skolerne var åbne?”

”Mange valgte det sidste, men jeg oplevede, at det var en vanskelig beslutning. Emner som skam og skyld fyldte meget ligesom pligten overfor sin næste. Det var etiske spørgsmål, som de måske ellers ikke ville have tænkt så meget over,” fortæller Julie Sløk.

Pandemien presser også kirken
New York er en af verdens dyreste byer at leve i, og huslejen falder ikke, bare fordi ejeren er en dansk kirke.

”Vi har mange store faste omkostninger, og hvis forholdene ikke bliver bedre, får vi svært ved at få økonomien til at løbe rundt i 2022. Menigheden har været utrolig gavmild med donationer, men vi har jo ikke haft de sædvanlige indtægter fra vielser, kirkefrokoster og besøg af skoleklasser,” forklarer Julie Sløk.

Hun har produceret videoprædikener og haft julebasar online og fået god respons på sine tiltag, men savner at se sin menighed:

”Vi har haft mulighed for at holde nogle få gudstjenester i kirken med op til 16 gæster, men der kommer næsten ingen. Jeg oplever det samme med vores legestue og mødregruppe. Nu kommer der højst to-tre forældre og kun, hvis vejret er godt, så vi kan være ude. Folk er ikke klar til at være sammen endnu. De har påtaget sig et helt enormt ansvar for ikke at smitte andre, og samtidig er der frygten for selv at blive syg. Men jeg håber på, at livet kommer tilbage til Sømandskirken hvis ikke her i foråret, så i hvert fald til efteråret.”

Meget er stadig usikkert i storbyen. Julie Sløks konfirmandhold fra sidste forår har bedt om at få deres konfirmation udskudt endnu engang nu fra maj i år til efteråret. Imens løber Julie Sløk videre:

”Mit mål er nu maraton i Buffalo, som er staten New Yorks næststørste by, i den sidste weekend af maj. Jeg håber i hvert fald, at jeg når at løbe et maraton, inden jeg fylder 51 år til efteråret,” siger Julie Sløk.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed