Vi er folkekirkens udenrigstjeneste
Op mod 23.000 Deltager årligt i fysiske gudstjenester rundt om i verden
Vi leverer ord, rammer og ritualer til livets betydningsfulde øjeblikke. Vi sikrer, at danskere uden for Danmark har mulighed for at blive døbt, konfirmeret, gift og begravet af en dansk præst, og vi tilbyder gudstjenester og sjælesorg til dem, der ønsker det.
vi vandrer med de søfarende
For de søfarende er vi en dansk livline- og landlinje. Vi besøger skibene med praktiske fornødenheder og tilbud om en fortrolig samtale – og assisterer i videst muligt omfang søfolk med at komme i land i fremmede havne.
Vi udvikler på vores service overfor søfarende. Her fortæller projektleder Pia Hansen, hvad projekterne indebærer.
VI binder danskerne sammen
Vores kirker er det naturlige samlingspunkt for fællesskaber og netværk. Her mødes danskere i udlandet for at dyrke fælles interesser og finde støtte til at etablere sig i et nyt land.
VI BÆRER DEN DANSKE
KULTUR UD I VERDEN
Den Danske Kirke er et lille stykke af Danmark. Vi dyrker sproget, maden, sangene og traditionerne. Mentaliteten. Måden at være sammen på. Måden at være kirke på.
Vi fejrer danske begivenheder og lægger scene til dansk kunst og kunstnere. Målet er, at de store ting, der sker i Danmark, også kan opleves fra udlandet.
VI GIVER DANSKERNE ET MEDMENNESKELIGT SIKKERHEDSNET, NÅR DE REJSER UD
Vores præster assisterer danskere i udlandet i svære situationer som dødsfald, hospitalsindlæggelser eller fængslinger. Vores nærvær og samtaler giver livsmod og fodfæste. Ved naturkatastrofer, terror og uroligheder indgår vi i stærke alliancer med konsulater og ambassader. Uanset situationen tilbyder vi fortrolighed og følgeskab.