Fællesskab i det svenske

Fællesskab i det svenske

Fællesskab i det svenske

# Fællesskab

Fællesskab i det svenske

Af Anne Meldgaard, redaktør

Det er kun 2. gang, de vandrer i fællesskab, men det er en brandgo’ idé. Det er i hvert fald det indtryk, jeg har med hjem fra vandretur med sømandskirken i Gøteborg en smuk lørdag i oktober.

Egentlig var vandreturene en aktivitet, som gruppen ”Ung i Gøteborg” startede under pandemien, men så blev nogle af de lidt ældre i menigheden lune på tanken, ja - lidt misundelige faktisk.

For sømandspræst Lars Ulrich Kofoed var der ikke langt fra tanke til handling, så tilbuddet om en fælles tur for de unge, de ældre og småbørnsfamilierne blev hurtigt en realitet. De lidt forskelligrettede behov løses med forskellige ruter, en kort på 5 km. og en længere på 10 km.

Sømandskirken ligger med et helt unikt naturområde i baghaven: Änggårdsbergen Naturreservat, herunder Botanisk Have, hvor vi mødes. Sophie er, med sine tre år, dagens yngste deltager. De ældste, Anne, Kirsten og Anne Grethe - hvis alder jeg ikke har spurgte til - kom til Sverige i 60’erne og 70’erne. To af kvinderne har deres voksne søn hhv. datter med.

Vi fordeler os på den korte og den lange rute for at mødes undervejs til bål, snobrød og madpakker. Og afsted det går i det kuperede terræn. Sofies storebror, Erik på seks år, er kvik til at pege fugle og fluesvampe ud for os andre, og Anne deler gerne ud af sit naturkundskab.

Vi når frem til mødestedet, og der kommer gang i bålet, hvilket går let, når sømandspræsten også er spejder. Samtalen flyder nemt imellem generationerne, og nysgerrigheden er fin og positiv. En snak handler om dobbelt statsborgerskab, som flere af deltagerne har søgt, siden muligheden præsenterede sig i 2015. De ønsker at kunne stemme til Riksdagsvalget (red: Folketingsvalg). Det har de afstået fra gennem årtier, fordi de ikke ønskede at afgive deres danske statsborgerskab. Nu er begge dele muligt, og en af dem siger: ”Jeg ville ikke kunne stå inde for alene at være svensk statsborger – jeg er jo dansk.”

En anden samtale er med Shajwan, som er dansk-kurder. Hun deltager sammen med sin svensk-kurdiske mand og deres lille datter. 15 års opvækst i Danmark gør, at Shajwan søger et dansk kulturfællesskab. Hun har fundet vandreturen gennem ”Ung i Gøteborg” gruppen.

Linus på 35 år er dansk-svensk og opvokset i Sverige. Han har boet i Danmark i et paromgange for at uddanne sig, og han talerflydende dansk med en nærmest bornholmskaccent. ”Hvis du kigger på et kort, gir’ det jo meget god mening”, griner han. ”Bornholm er jo midt imellem.” Linus fortæller, at han gerne havde haft en tilknytning tilden danske kirke tidligere i livet. ”Det havde været godt at kende flere ligesom mig. Jeg har masser af gode svenske venner, men det med humor er alligevel anderledes på dansk. Svenskerne forstår ikke altid ironi, og den politiske korrekthed er større her.”

Camilla, som er omkring de 40 år, er inviteret på vandretur af sin mor, Anne Grethe. Hun har en svensk far og er opvokset i Sverige. ”Men jeg har jo også haft et liv i Danmark,” siger hun, ”for alle mine barndomsferier har vi tilbragt i Rødby.”

Erik opdager en snog i søen, ænderne bliver fodret med Sophies kanelbullar, og ved bålet begynder vi at undre os over, hvor deltagerne fra den lange tur bliver af! Snobrødene og ostehaps’erne, som præsten har haft med, er spist, og kaffen er drukket. Noget forsinket dukker Linus og Mathilde op. De var kommet væk fra deres rute i det kæmpe område som, foruden et vandrende fællesskab af ”danskere med flere”, også tæller elge, slanger, mårhunde, rådyr og harer.

Ca. 4,5 time efter start går vi hjemad - i en fælles duft af røg - opløftede af samvær og samtale i et fællesskab på tværs af alder, etnicitet og interesser.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed