ANDAGTSORD ved Selma Ravn

ANDAGTSORD ved Selma Ravn

ANDAGTSORD ved Selma Ravn

# Nyheder

ANDAGTSORD ved Selma Ravn

Fasten er over os. Fordybelsen, fristelsen og forsagelsen. Der er stille, og tankerne får tid og løbepas, ingen må være i tvivl om, at der er noget på spil.

 Allerede et år er der gået, siden vores verden tog en uventet drejning, siden magtbegærligheden tog både freden og menneskeværdet som gidsel, i vores egen baghave. De regler vi skubber foran os, i håbet om at vi kan overholde dem, blev brudt, det grænseoverskridende har siden været hverdagskost for et helt folk, til skræk og advarsel for alle os andre. Jagten på magten gør os uhyrlige, det bliver svært at se forskel på godt og ondt, vi bliver døve for verdens skrig.

 Jeg kan godt lide at vores trosbekendelse begynder med forsagelsen. En anerkendelse af, at det onde findes, at det tager form og præger den hverdag vi lever i. At vi aktivt skal bekæmpe det, mest i os selv, og turde afsløre det og kalde det ved navn, når vi møder det. Vi forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen, det er vigtige ord og endnu vigtigere handlinger, der bakkes op af den bekendelse der følger efter, en bekendelse til Gud i alle hans udtryk. I et liv der gør ondt, skinner håbet på den måde klart og stærkt, og evigt. 

 Der er meget at spejle sig i, i fastetiden. Selv Vorherre blev fristet i ørkenen, oppe på bjerget med verden for sine fødder. Han blev fristet med magt, en længsel han ikke ejede. Djævelen prøvede at kalde længslen frem i ham, og lokkede med det, der lignede et overskud, men sandheden er at det ingen sag er, at give af sit overskud. Og det, der ligner djævelsk overskud, det smuldrer mellem fingrene på os, det har ingen anden værdi, end det vi giver det.

 Gud, derimod, giver selv af sit underskud. Modig og afmægtig, giver han til sidste blodsdråbe, for at vi aldrig skal være i tvivl om vores værd. Den længsel der bor i os, må ikke handle om magt, men om værd, for et menneskes liv går i stykker, hvis det ikke er noget værd for nogen. Det handler om at høre til, meget mere end det handler om at være størst. Og der har djævelen ikke noget at lokke med, ikke noget ægte eller holdbart at tilbyde. Vi forsager det onde, der vil sætte os op mod hinanden, og trække os længere ind i mørket. Og vi må tro på det gode, der vil bade os i lys og inspirere os til at vælge det liv, der leves med respekt og i kærlighed.  

 Det er ikke spor nemt at vælge rigtigt, selvom det kunne lyde sådan. Fordybelsen truer tit med at lukke os inde i os selv og miste det udsyn der skal til for at fællesskabet kan blomstre. Fristelsen er en stærk og løgnagtig kraft, der ikke så sjældent har held med at lokke os i en destruktiv retning. Og forsagelsen skal larme tit og ofte, for ikke at stilheden skal blive ond.

 *Jesus
du kæmpede mod ondskab
og lærte os at sige nej til Djævelens væsen
Hjælp os med at skelne
mellem godt og ondt
så vi ikke tankeløse løber
ad Djævelens lige linje
men tør føle os frem
ad retfærdighedens krogede stier 

Amen

 

*Bøn af Kirsten Jørgensen, provst på Frederiksberg 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed