02/07/2024 0 Kommentarer
Se vores nye video
Se vores nye video
# Nyheder

Se vores nye video
Det er udfordringerne værd at være dansk præst i udlandet
14 udlandspræster har lavet en video til deres folkekirke-kollegaer i Danmark. I videoen giver de ærlige svar på det bedste og det sværeste ved at arbejde som dansk præst i udlandet.
Folkekirkepræster har en unik jobmulighed, som ingen andre faggrupper har, nemlig at blive præst ved en af de mange danske menigheder, der er rundt om i verden.
Men det er en stor beslutning at rejse ud, som kræver mange overvejelser. Det ved de nuværende udlandspræster alt om, og derfor har de sammen lavet en video, der svarer på en lang række af de spørgsmål, de ofte bliver stillet fra danske præstekollegaer om livet og arbejdet i udlandet.
Videoen er netop lanceret af Danske Sømands- og Udlandskirker og kan ses på www.dsuk.dk under STILLINGER og via denne QR-kode.

Alle medvirkende præster vil anbefale andre at blive præst i udlandet, hvis man har interesse for at bo og leve i udlandet. Det er et eventyr for hele familien, og det giver ny energi til arbejdet som præst, som det blandt andet lyder i videoen.
Samtidigt giver videoen et ærligt indblik i livet som udlandspræst, der ikke kun en dans på roser. Det kan være krævede arbejde og med en stor indsats fra hele familien. Men meldingen er klar: Det er udfordringerne værd!
Der er mange spørgsmål der melder sig, hvis man skal vælge at søge et embede i Australien, Asien, Amerika eller i Europa frem for et embede et sted i Danmark.
Hvad siger børnene? Og familien? Hvordan med din ægtefælle? Hvad med økonomien? Og hvordan er arbejdet som præst?
Man kan rejse ud med sit fag og sin familie og virke som præst i en engageret menighed, der er båret af frivillighed. Der er bolig tilknyttet stillingerne og mennesker, der ønsker, at man skaber kirke og menighed med dem.
Der kommer løbende nye præstestillinger i DSUK-regi: Hold øje med DSUK’s hjemmeside og præsteforeningens blad eller følg med på Facebook og LinkedIn.
Kommentarer