At lege sammen, synge sammen, lave mad sammen, tale dansk sammen – mens nye venskaber opstår.

Af Thomas Buelund, præst i den danske kirke i Berlin, og Alice Goudsmit, forælder til deltager.

Brienner Straße ligger øde hen. Det er lørdag formiddag, og kommunekontoret, hvis administration i hverdagene fylder gaden med biler, er lukket.

En sådan lørdagsstille ro nyder jeg ofte i selskab med familien eller ved tasterne på kontoret i godt selskab med en kop kaffe, i færd med at skrive søndagens prædiken. Men ikke i dag!

Klokken er 10.00. Kirkesalen er ryddet, stolerækkerne skubbet til side, og kander med saft og kaffe står på rad og række klar til at give børn og forældre et skud tiltrængt energi, før vi giver os i kast med dagens program: børnelørdag.

Igennem et par år har vi i Christianskirken tilbudt konceptet Ulvetime. Ulvetime er en tirsdag eftermiddag for børnefamilier – en gang om måneden – hvor vi samles om danske børnesange, lege og fællesspisning. Arrangementet nyder ganske fin opbakning, men for de familier, som bor i den anden ende af byen, kan det være svært at få en tur ud til os passet ind i eftermiddagsprogrammet.

Børnelørdag er derfor tænkt som et forsøg på at imødekomme dette. Det er en dag, som indbyder børn og forældre til at lege sammen, synge sammen, lave mad sammen, tale dansk sammen – mens nye venskaber opstår på kryds og tværs.

Ude fra entréen høres små fodtrin og rolige voksenstemmer. De af børnene, som ikke kender hinanden, gemmer sig bag deres forældres ben, indtil sange og konkurrencer driver dem ud af deres tryghedszone og ind i armene på hinanden i en leg, der fortsætter dagen ud.

Ved frokosttid tager vi forklæde på, griber godt fat om knive og skærer squash, pølser og svampe ud til at putte oven på pizza. Vi skriver vores navne på bagepapiret ud for den, vi hver især har lavet – men som i et ufrivilligt bespisningsunder brænder ovnen navnene væk. Den enkelte forsvinder i fællesskabet og efterlader os med langt mere mad, end vi kan spise.

En legende let dansk form for humor og børnepædagogik

Pizzaer og gnavegrønt får lov til at stå som en centralt placeret tankstation til resten af dagens program – for vi har endnu masser at byde på.

Nu er det tid til at være kreative. Helt bevidst blev alle kartofler ikke spist. De sidste skæres til trykelementer. Børnene finder i selskab med voksne T-shirts og maling frem. Mens kunsten hænger til tørre, klædes vi på til at bevæge os udenfor.

Her er fodboldkamp i gården. Vi voksne må også godt være med – og vi trækker let på smilebåndene og griner over en fastfrossen kønskamp, når børnene insisterer på at spille pigerne mod drengene.

Men som spillet kommer i gang, gribes vi alligevel alle af stemningen – og snart hører man en herlig hujen og råben på dansk og tysk fra børn og forældre: Hertha! Union! Liverpool! F.C. Barcelona! AGF! FCK! Kampen må dog pludselig afblæses og ender uafgjort, da al kampgejst med ét forlader banen. Dette skyldes meddelelsen om friskbagte vafler indenfor, hvilket passer helt perfekt. Spillet var alligevel gået i hårdknude, da det ene hold var stukket af med et af målene.

Som afslutning på dagen laves biblioteket om til biograf. Duften af popkorn spreder sig, mens Mitcho og Sebastian sejler afsted hen over lærredet i deres kæmpestore pære. Store og små griner sammen til en legende let dansk form for humor og børnepædagogik, som vi udlandsdanske forældre nok af og til kan længes efter: Med en øl i hånden og udsigt til solnedgang over Solby på lærredet og Berlin uden for vinduet og i samtale på dansk synes afstanden til Danmark nu alligevel ikke så stor. Vi reflekterer over, hvad vores tosprogede børn så får til gengæld. Vi griner over deres underlige ordstillinger og føler os forbundne. 

Børnelørdag i Berlin er ikke bare for børn. Det er også for voksne – og er bestemt kommet for at blive.

Alice Goudsmit, Berlin

”Dagen foregår i et særligt sprogligt rum, hvor vi også er sammen med andre tosprogede familier. Aktiviteterne lavet til børnene giver dem et aktivt brug af det danske. Det er ikke ”bare det sprog, som mor taler” – det er deres sprog. Sange og sanglege er naturligvis væsentlige, og vores børn elsker at deltage.”

Alice Goudsmit er dansk-tysk, født og opvokset i Danmark med stærke forbindelser til især Berlin. Sammen med sin tyske ægtefælle har hun to døtre på otte og ti år. Alice og hendes piger er brugere af blandt andet Børnelørdag, et initiativ, hun selv har været med til at udvikle.

Hun fortæller også, at Berlin godt kan være en stor, heftig by og dermed et trangt sted at være barn.

”Her passes på, og børnene ser meget i gadebilledet. Derfor er Børnelørdag en fed måde at være sammen på særligt for børnene. De kan nemlig løbe frit rundt både inde og ude, og de føler sig meget velkomne i kirken. Her hersker en børnevenlig atmosfære, som jeg forbinder med Danmark. Her er frihed og lighed og simpelthen plads til børn.”

Børnelørdag er også for de voksne, skrev præsten i sin fortælling, og Alice er enig:

”Jeg observerer, at jeg griner mere, når jeg er i dansktalende kontekst. Her er meget overskud. Måske er det noget med en lavere barriere. Når man ikke siger ”De” – som det fortsat er almindeligt i Tyskland i mange sammenhænge – men i stedet ”du”, er det nemmere at snakke løs med fremmede. Vi kommer jo også med ens oplevelser og problematikker – dem kan vi drøfte i kirken, som er et vigtigt kulturmødested både for børn og voksne.”