Som bambi på glatis i starten.

Af Nicolaj Stubbe Hørlyck, dansk præst i Thailand

Det var noget af en omvæltning. Fra gudstjenester og mange kirkelige handlinger i en smuk gammel kirke med højt til loftet, ofte med over 100 kirkegængere, til en dagligstue i Bangkok med en fladskærm som altertavle. Men, jeg har gode arbejdsforhold og stor frihed i arbejdet, og der er kort fra idé til handling.

Præstekjolen føles lidt varm her i det tropiske klima, hvor temperaturen ofte er over 30 grader. Hvor længe mon min stivede krave kan klare luftfugtigheden? Jeg har købt en vest med 24 køleelementer til have under. 

Efter snart et år som ”den nye” præst i Thailand, begynder jeg for alvor at holde af min hverdag her.

Det er hjemligt og genkendeligt med danskerne, men den thailandske kultur er fremmed og på nogen måder barsk. En del kommer i klemme her og ender i vanskelige situationer. 

Når jeg møder danskere i krise her, bliver de overraskede, glade og taknemmelige over, at der kommer en præst, og at jeg er tilgængelig. Det opleves som meningsfuldt at kunne være til stede, hvor folk har brug for mig. 

Arbejdet handler meget om at skabe netværk og relationer og møde nye mennesker. Jeg kommer stadig i sammenhænge, der er nye for mig. Det føles tit som den første skoledag.

Hvis man vil være dansk præst i udlandet, skal man først og fremmest kunne lide at møde nye mennesker og turde prøve at færdes i kulturer, miljøer og sammenhænge, hvor man føler sig lidt som bambi på glat is. 

Den Danske Kirke i Thailand er stadig ny, (2017) og traditioner er under opbygning. Der er mange muligheder for at komme med ideer og nye tiltag. Mon det kan flyve? Mon der kommer nogen? Hvad vil danskerne her bruge kirken og præsten til?

Almindelige ting som indkøb, madlavning og transport er pludselig fremmede og krævende. Jeg følte mig som et barn, der havde brug for hjælp til de mest simple ting i starten, men nu er det mig, der hjælper andre.