"Lyset, der vender, danske billeder, der strømmer gennem mit hoved: syrenerne, studenterne, mælkebøtterne, bålene, sangene, vi synger"

Af Anne Meldgaard, redaktør. Foto: Torben Toft, Othilia Pedersen

Bolette Kvist Hedegaard-Degn sætter ord sine følelser omkring sankthansfejring ved Den Danske Kirke i Bruxelles, og hun fortsætter:

”Det er en følelse, ligesom en sang, der trækker tråde i tiden – frem og tilbage. Jeg elsker den fejring lige så højt som julen. Min nationalitetsfølelse kommer stærkest til udtryk på denne årstid og ved sankthanstraditionen især.

I Bruxelles fodres vi med hele verden hele tiden på alverdens sprog. Her er meget naturligt fokus på EU og udenrigspolitik, men vi har brug for at høre om kernen af Danmark, for blikket ind i ilden og for midsommervisen. Når vi bliver klar over fejringernes betydning, står vi stærkere sammen i det at være ude. Det er ankerpladsen.”

Som medfølgende hustru til en af Udenrigsministeriets udsendte og mor til to børn er kirken blevet Bolettes sted at være noget for nogen uden for familiens skød og samtidig et sted at bruge sin faglighed.

Vores datter var ikke så dansk, som jeg troede

”Vi lever i en meget djøfiseret verden her, hvor alle er jurister, advokater eller politologer. Den frivillighed, jeg kan bidrage med i kirken, giver mig mulighed for at bruge mine kundskaber både sprogligt, æstetisk, kulturelt og i forhold til formidling.”

Bolette har orlov fra sin stilling som lektor på Professionshøjskolen Absalon, hun er desuden dramaturg og underviser i æstetiske læreprocesser. Som statsansat er det muligt at få orlov, så længe en udsendelse for staten varer. Familien har været ude i fem år og har et år tilbage, inden de kommer retur til Danmark.

”Vores datter Røskva på ni år spurgte for nogle år siden: ”Mor, hvordan ser julemanden ud i Danmark?

Vi var til den belgiske Sinterklass-fejring, hvor Sankt Nikolaus ankom med Swarte Piet. Lige dér gik det op for mig, at Røskva, som var fire år, da vi rejste ud, ikke var så dansk, som jeg troede.”

Bolette har siden lagt mange timer og meget energi i at understøtte danske kultur- og traditionsbårne aktiviteter i kirken. Hun er blandt andet stemmen bag hånddukken Emma, som jævnligt medvirker ved børnegudstjenester, og hun hjælper til ved andre aktiviteter rettet mod de mange danske børnefamilier, som er i Bruxelles.

”Alt, der foregår i Den Danske Kirke her i Bruxelles, befordrer mine børns tilbagevenden til Danmark. Når jeg tænker frem mod hjemrejsen og børnenes fremtid i Danmark, må jeg konstatere, at det er i kirken, de får fornemmelsen af at være danske. Derfor er det blevet vitalt for mig at støtte op omkring danske traditioner og hjælpe til med, at kirken findes med sine mange fine tilbud. Det giver mening!

Præst ved Den Danske Kirke i byen, Mogens Bering Rasmussen, tilføjer:

Foreningsdanmark findes også i en udlandsudgave, og udlandskirken – med meget få ansatte – lever i høj grad i kraft af den frivillighed. Der er heldigvis mange, der bidrager, ellers kunne der slet ikke finde alt det sted, som kirkerne giver rum til. Når tingene vokser nedefra, er det samtidig udtryk for reelle behov.

Vi binder danskerne sammen

”Det er en god idé, gør du det”, kan jeg godt finde på at sige til et forslag om en aktivitet, og udlandsdanskere ved som regel godt, at intet er en selvfølge. Vi har kun vores kirke og aktiviteter, hvis der er opbakning.

Mange frivillige oplever, at det er ganske meningsfuldt at være med til at løfte opgaver til fælles bedste, selv om der ikke er penge i det. Nogle kommer endda ekstraordinært tilbage hertil for at tage del i de større arrangementer, dér hvor vi stærkest oplever det danske fællesskab.

Der er en indforståethed, som vi dyrker og føler os hjemme i.

Den kan vise sig i det flade hierarki, eller i at der selvfølgelig skal synges fællessang ved bestemte lejligheder.

Som kirker kender vi til at have blik for at favne alle, at have hjerterum, men også at have noget på hjerte. Der må gerne være noget på spil.

Og præsterne har tilmed en uddannelse, der kommer omkring, hvad der har været på spil og båret mennesker gennem tiderne."