Kirkelivet leves helt konkret og nært 

Af Kirstine Rasmussen, dansk præst i Toronto

At rejse ud som præstefamilie har været en omvæltning – men først og fremmest en gave.

Vi er blevet enormt tætte som familie, fordi vi har skullet navigere i nye omgivelser sammen, uden de vante støttestrukturer. Det har styrket os og gjort os mere bevidste om, hvem vi er, og hvad vi bærer med os hjemmefra. Vi ser med nye øjne på vores hjemstavn og de værdier, der præger os – men også på, hvor meget vi kan lære af mødet med andre kulturer. At være en del af den canadiske mangfoldighed er som at træde ind i en levende mosaik, hvor hver kultur – hver baggrund og hver historie – bidrager til et større og smukkere billede.

Arbejdet som præst i udlandet er anderledes end hjemme – og det er noget helt særligt.

Her er jeg meget tæt på den menighed, der med deres utrolige engagement har skabt kirken gennem frivillighed, donationer og fællesskab. Det er en kæmpe inspiration at opleve, hvor meget der bliver båret af fælles vilje og kærlighed til det danske. Derudover er arbejdet utroligt rigt, fordi vi bruger meget tid på sjælesorg og personlige samtaler om alt det mulige og umulige i livet. Vi har mange gudstjenester og fællesskaber, og kirkelivet leves helt konkret og nært – fra planlægning af højtider til kaffebrygning og pynt på alteret.

Samtidig bliver man en del af et stærkt og engageret fællesskab i Danske Kirker i Udlandet, hvor man oplever, at der bliver arbejdet utrætteligt for at sikre gode rammer og vilkår for os, der gerne vil skabe danske åndehuller i det udenlandske – steder, hvor både tro, tradition og fællesskab får lov at leve videre i nye omgivelser.