04/09/2026 0 Kommentarer
Ny volontør på vej til Christianskirken i Berlin
Ny volontør på vej til Christianskirken i Berlin
# Nyheder

Ny volontør på vej til Christianskirken i Berlin
Ved Den Danske Kirke i Berlin kan man se frem til at byde et nyt ansigt velkommen.
Den 1. september tiltræder Marie Louise Hansen som ny volontør ved Christianskirken, hvor hun det kommende år bliver en del af kirkens hverdag og fællesskab.
Marie Louise, som de fleste kalder ML, kommer med en baggrund inden for produkt- og servicedesign. Kompetencer, som hun vil bringe i spil i mødet med kirkens gæster og aktiviteter.
"Jeg glæder mig meget til at bruge mine kompetencer til at skabe en skøn oplevelse for alle Christianskirkens gæster."
Som volontør bliver hun en del af kirkens daglige liv, hvor hun skal bidrage til aktiviteter, arrangementer og de mange møder mellem mennesker, som gør kirken til et naturligt samlingspunkt for danskere i Berlin.
Vi glæder os til at byde Marie Louise Hansen velkommen og til at følge hendes tid i Berlin.
Kommentarer