14/01/2026 0 Kommentarer
Syd for grænsen siger de...
Syd for grænsen siger de...
# Det siger præsterne!

Syd for grænsen siger de...
Charlotte Falkenberg Sloth, præst i Nordvest pastorat
ET ARBEJDE I BREDDEN
Jeg oplever i høj grad at være både kulturbærer og præst. Her er et udstrakt relationsarbejde med skoler, børnehaver og ældre, og jeg kan godt lide at arbejde i bredden. Jeg har glædet mig over udviklingen fx i skolegården, hvor børnene gik fra ”Hvem er du” til ”Der kommer præsten” og nu, hvor det lyder ”Hej Charlotte”.
Her er ingen eller få ansatte, så vi præster står selv for mange af opgaverne, herunder også de praktiske. Vi er 21 præster i Sydslesvig, og det er rigtig godt, når vi kan samarbejde om forskellige, større arrangementer.
Christine Pihl, præst i Nordvest pastorat
EN BERIGENDE NYT KAPITEL
Her er alt enten lidt anderledes eller meget anderledes, og alt er fællesskabsbaseret. Efter 26 år som præst i Danmark skal jeg tænke mere over tingene. Hvad dur her? Hvad gir’ mening.
Det har også givet en anden forståelse af mig selv – for vi bor midt i historien, og det er til stor inspiration.
Sammenfattet vil jeg sige, at det er en stor berigelse med et nyt kapitel uden for komfortzonen.
Susanne Ivalo Rasmussen, præst på Sild
PRÆSTEN ER EN VIGTIG BRIK
Her på øen løfter vi i flok, og det er let at få hjælp. Frivillige dukker op og reparerer ting, laver kaffe eller bidrager med godt humør. Folk er meget taknemmelige for deres danske kirke.
Præsten kommer udefra og bidrager til at bevare danske kirketraditioner, salmer og sprog. Man skal dog gøre sig umage med et forståeligt dansk, og kirkelige handlinger er ofte med et mix af dansk/tysk.
Vi har tilknytning til Haderslev Stift gennem biskoppen, som er nærværende og meget engageret. Her er god tid til at gøre sig umage med sit arbejde og stor opbakning til kirkelige aktiviteter.
Kommentarer